Organisationer i forandring
Vores rådgivning relaterer sig til udvikling og forandringer af en virksomheds strategi og organisationsstruktur, samt gennemførelse af aktiviteter, der knytter sig til disse forandringer.
Vi arbejder med organisation og forandring indenfor f.eks.:
-
Strategisk: Proceskonsultation ifm. organisationsudvikling
-
Taktisk: Implementering og opfølgning
-
Operationelt: Medarbejderinvolvering
Vi skelner mellem organisationsudvikling på forskellige niveauer: det strategiske, det taktiske og det operationelle niveau. Ofte arbejder vi på flere niveauer i et samlet forløb.
Det strategiske niveau af organisationsforandring
Udvikling af grundlæggende og langsigtede organisations- og forretningsstrategier. Vi deltager i strategiprocesser primært som proceskonsultenter i samarbejde med andre konsulenter med dette område som kernekompetence.
Eksempel: En mellemstor virksomhed gennemførte en omfattende strategiproces med involvering af en udvidet ledelses- og medarbejderkreds. erhvervspsykologer.com varetog processtyring og mødeledelse, mens et specialiseret rådgivningsfirma varetog selve indholdet i strategiudviklingen.
Det taktiske niveau af organisationsforandring
Organisationsudvikling, der knytter sig til konkret planlægning og gennemførelse af besluttede strategier (enten udarbejdet af virksomheden selv, eller eksternt - f.eks. en bestyrelse, et amtsråd eller lign.). Vi medvirker til at omsætte overordnede strategier til konkrete mål og indsatser for hele virksomheden, eller afgrænsede enheder.
Eksempel: Sammenlægning af afdelinger i en statslig institution, hvor vi indgår i en planlægning af den endelige ledelses- og samarbejdsstruktur, samt planlægningen af relevante initiativer ifm. implementering af ændringen i praksis.
Det operationelle niveau af organisationsforandring
Det niveau i organisationsudviklingen, hvor såvel den langsigtede strategi som det taktiske ift. organisationsstrukturen er på plads, men hvor virksomheden rekvirerer os til at gennemføre specifikke seminarer osv. ved implementering af de organisatoriske ændringer.
Eksempel: Gennemførelse af temadag ifm. sammenlægning af to sygehusafdelinger til een afdeling. Medarbejderne mødes og drøfter oplevelser af ændringen, samt ønsker for det fremtidige arbejde og samarbejde.
Vi arbejder med base i København, men tilbyder vores ydelser i hele Danmark.